Menu

Om

image

 

Svogerslev Support er Svogerslev Boldklubs officielle fanklub og som sådan er vores primære formål at arbejde for at Svogerslev BK får den bedst mulige opbakning! Dette arbejder vi for ved at arbejde på mange niveauer, hvor det synlige niveau primært udgøres af opbakningen på hjemmebane. Dette kan ske gennem pyro, tifo og vokalt.

Vi arbejder for at fankulturen tager afstand fra vold og racisme og fokuserer i stedet på disse værdier:

Fællesskab: vi har plads til alle og rummer både grupper og enkeltpersoner, der knyttes sammen af en fælles kærlighed til Svogerslev BK.

Engagement & passion: vi er Danmarks mest engagerede og passionerede fans på serieniveau og kæmper altid for at give klubben den bedste opbakning.

Loyalitet: har altid præget klubben og denne egenskab er vi begejstrede for i Svogerslev Support. 

 

Hvorfor være medlem?

Som medlem af Svogerslev Support er du med til at støtte både den visuelle og den vokale del af Svogerslev Support. Derved er du med til at øge opbakningen til Svogerslev BK. Du støtter samtidig udbredelsen af dansk fankultur.

Som medlem har du også en række fordele. Bl.a. 10 % på al merchandise fra Svogerslev Support, samt halv pris på en 6-pack ved hjemmekampe. Yderligere, så kommer der jævnligt ekstra gode tilbud kun for medlemmer af Supporten.

Hvis du ikke allerede er medlem, så håber vi snart at kunne byde dig velkommen i Svogerslev BKs officielle fanklub. Alt du skal gøre er, at tilmelde dig her på http://www.svogerslev-bk.dk/svogerslev-support/medlemskab/

Luk