KLIK HER OG LÆS MEGET MERE! Som I nok alle har bemærket, er der fuld gang i byggeriet af vores nye klubhus og området på Tværengen.
Vores visioner for området er store - og vedhæftet er en kort præsentation af, hvordan det hele kommer til at tage sig ud, når det står færdigt.
Vi arbejder på højtryk i sponsorudvalget og bestyrelsen for at få skaffet den fornødne økonomi til hele projektet, og i den forbindelse har vi besluttet at få lavet en privat sponsortavle i "Hall of fame", som bliver navnet på hovedgangen på vej ind i klubhusets store opholdsrum.
Sponsoratet kommer til at koste minimum 500 kr. for et hvidt metalskilt, som bliver monteret permanent på væggen til fremtidigt minde om dem, som støttede dette projekt.
Sponsorpladerne vil blive udbudt til salg fra maj måned til slutningen af december 2011, og vi har en forventning om at sælge minimum 200 plader.
Pengene for disse private sponsorplader vil gå ubeskåret til at anlægge området omkring vores nye klubhus.
Vi håber, at I alle vil være med til at støtte klubben og at I ser positivt på dette initiativ, som kan være med til at få gjort området færdigt inden sommerferien.
KLIK HER OG LÆS MEGET MERE!
Med venlig hilsen
Sponsorudvalget og Bestyrelsen